- 4 KREATIVE DAGE OG RETREAT FOR VOKSNE (18-100 årige)
Tilbring 4 dage i skovens dybe stille ro med tid til kreativitet, samvær og velvære. Omgivet af den svenske natur vil dagene bestå af kreative aktiviteter ude og inde; småkeramik brændt på bål, fine grafiske tryk, noget med garn; fx et lille broderi, eller en “naturlig” væv. Grafiske tryk af skovens fine ”forfald” bliver til små kort. I en hjemmelavet notesbog kan man tegne, skrive eller manifestere et ønske. Vi starter dagene med morgenyoga. “Hele dagen” skal vi spise lækker vegetarmad og om aftenen varmer vi os i sauna efter et dyp i den store skovsø.
- OM ”SKOVEN KALDER”
”Skoven kalder” ligger i Ryd, Blekinge, Sverige. (Nøjagtige koordinator gives efter tilmelding) Ødegården udlejes til kurser, uddannelse og retreats af vidt forskellig art. Claus Vedel har skabt og ejer stedet, som han driver sammen med sin partner Friederikke Sophia Krog, der er vært, yogalærer og kropsbehandler.
En OASE af en ødegård man aldrig vil hjem fra! Beliggende dybt inde i den svenske skov, kun 2 timer og 10 min. kørsel fra Øresundsbroen. Ødegården består af et hovedhus, små hytter og yoga-sal og jurt, alt sammen omgivet af den skønne natur. Yoga-salen bruger vi til morgenyoga, kreative aktiviteter, og dans – her har vi direkte udsigt til skoven omkring os, samt adgang til spisesalen, hvor der serveres sund, lækker og børnevenlig vegetarmad. Der er fine bad- og toiletforhold, som ligger en lille gåtur fra hytterne, og om aftenen kan man hygge sig foran brændeovnen i hovedhuset.
- PRAKTISK
Alder: Dette ophold er for alle 18-100 årige – uanset køn ;o).
Pris: for 1 person Kr. 4.950,-
Hvad er inkluderet prisen:
– 4 dage, 3 overnatninger
– Morgenyoga
– Fuld forplejning – lækker vegetarmad
– Kaffe og te
– Alle kreative aktiviteter og materialer
– Sengelinned og håndklæde
– Sauna med udsigt til søen
– Bål og evt. snobrød
- PROGRAM
Det endelige program for alle 4 dage vil blive tilsendt inden opholdets start.
Ankomst torsdag den 22. maj kl. 15.00. Afgang mandag den 25. maj kl. 15.00
TILMELDING:
Der er pladser på dette ophold (20 personer). Al tilmelding foregår via Underværks hjemmeside via dette link https://xn--billedskolenundervrk-z0b.dk/shop/
Man er altid velkommen til at ringe og skrive til Christina for spørgsmål på 29 65 01 41Jeg glæder mig til at nyde skoven og 4 kreative dage med jer.
AFMELDING:
Ved afmelding mere end 30 dage før kursusstart, refunderes halvdelen af kursusafgiften. Ved afmelding mindre end 30 dage før kursusstart, refunderes ikke. Hele kursusprisen refunderes, hvis pladsen overtages af en anden kursist.
VIGTIG INFORMATION OM MOMS:
Fra 1. januar 2026 har staten indført nye momsregler for kunst- og keramikundervisning. Det betyder:
– Hvis du er 30 år eller derover, skal vi tillægge 25 % moms på prisen.
– Hvis du er under 30 år, er undervisningen momsfri.
For at vi kan beregne det korrekt, beder vi dig angive din fødselsdato (eller krydse af, om du er 30 år eller derover) ved tilmelding.
Dette er en landsdækkende regel, som gælder alle udbydere af kunst- og keramikhold, og er ikke noget, vi selv har bestemt.
Vi holder priserne så lave som muligt og glæder os til at byde dig velkommen på holdet!